Vi fortæller om, hvordan vi organiserer opvarmning af et landhus uden brug af elektricitet, herunder brug af gravitationssystemet.
Udendørs ikke-flygtig kedel "Wolf" (Protherm), 16 kW, tænding udføres under anvendelse af et piezoelektrisk element (26.305 rubler). Foto: Vaillant Group
Hver gang vi forlader et land sommerhus en på et med et arbejdssystem for opvarmning, vil vi være bekymrede for volley-Unilienes: er alt okay der? Pludselig slukkes for eksempel elektricitet. Hvis ventilatoren er stoppet i brænderen og cirkulationspumpen, drevet af kølevæsken i rørene, vil opvarmningen stoppe med at arbejde. Sådan undgår du sådanne ubehagelige situationer?
Udendørs ikke-flygtig kedel "Wolf" (Protherm), 16 kW, tænding udføres under anvendelse af et piezoelektrisk element (26.305 rubler). Foto: Vaillant Group
Den nemmeste løsning på dette problem vil være designet af det oprindeligt ikke-flygtige autonome varmesystem, hvor der ikke er nogen noder, der er forbundet med strømnettet. Som kedler kan du bruge aggregater på fast eller flydende brændstof, såvel som gas. Modellen med en atmosfærisk gasbrænder og et mekanisk styresystem anvendes oftest. Sådanne kedler med en kapacitet på flere dusin kilowatt ligger i mange producenters rækkevidde. Det kan findes for enhver smag og tegnebog, fra indenlandske kedler værd 15-20 tusind rubler. Indtil importeret værd 50-100 tusind rubler. Disse er hovedsagelig modeller til gulvinstallation; Vægmonterede ikke-flygtige gaskedler, såsom ISHMA-12.5 BSK (Borinskoye), er en sjældenhed, og det er derfor.
Faktum er, at som et alternativ til systemet med en cirkulerende pumpe bruger det såkaldte gravitationssystem med naturlig cirkulation. I den forekommer kølevæsketuren på grund af forskellen i tæthederne af opvarmede og afkølede væsker. Hvis det forenkles at overveje et lukket kredsløb i systemet, opvarmes væskekøleren i kedlen og forskydes med en koldere og tæt væske, der kommer fra radiatorer. Gravitationspres i et sådant system er proportional med den lodrette afstand mellem det konditionelle center for opvarmning (kedel) og kølecentret (radiator) og densitetsforskellene er kølet og varmt vand.
I gravitationssystemet med opvarmning med naturlig cirkulation er det nødvendigt at placere varmekedlen under varmesystemet (i dette tilfælde af radiatorer). Til disse formål er det meget bekvemt at bruge godt ventilerende kældre. Foto: Shutterstock / Fotodom.ru
KOPPER GAS MANUAL RIZHAG KSG MIMAX, 7 KW (8190 RUB.). Foto: Leroy Merlin
Gravitationssystemet er konstruktivt anderledes ikke kun i fravær af en cirkulationspumpe. I det for eksempel anvendes en åben ekspansionstank i systemets højeste punkt. Horisontale rørledninger anbefales at blive lagt med en hældning på 0,005 langs kølevæsken (1 cm på 2 m af rørledningen). Hele konturen er designet således, at der i den er så mindre hydraulisk modstand (fra rørene for øget diameter).
I gravitationssystemet med en enkelt-ringarrangement af varmeindretningerne skal kedlen være under gruppen af opvarmningsanordninger, og jo mere forskel i niveauerne af deres placering er jo bedre den kølevæskecirkulation i gang.
Fordelene ved gravitationssystemet, ud over ikke-flygtige, selvregulering omfatter også. Med mere intensiv køler af kølemidlet i en af radiatorerne accelereres den lokale kølemiddelstrøm, og varme begynder til den afkølede radiator.
4 regler for et godt gravitationsvarmesystem
- Diameteren af forsynings- og udløbsmiddelet af rørledninger bør være så meget som muligt. I praksis anvendes metalrør med en diameter på en og en halv tommer eller lignende plastik (eller metal-plastik) rør.
- Hovedveje er lagt med det mindste antal sving.
- Installation af lukkeventiler anbefales ikke; Som en sidste udvej anvendes specielle kugleventiler med den mindste hydrauliske modstand.
- Som kølemiddel anbefales det at bruge vand, da det er kendetegnet ved den mindste viskositet.
Konstruktiv ordning i gravitationsvarmeanlægget
Gravitationssystem: 1 - Kedel; 2 - Highway med en varm varmebærer; 3 - Highway med et koldt kølemiddel; 4 - ekspansionstank; 5 - Radiatorer; H er afstanden mellem varme- og kølecentre. Visualisering: Igor Smirhagin / Burda Media